Engelshjerte
Maria Helleberg broderer i Engelshjerte et forrygende royalt drama om Anne Sophie Reventlow, Frederik den Fjerdes kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv.
Engelshjerte er den dramatiske fortælling om en af Danmarkshistoriens mere kuriøse ægteskaber. Maria Helleberg fortæller hele historien om, hvordan Anne Sophie møder kong Frederik den Fjerde ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.
Maria Helleberg skildrer ægtefællernes store og tragiske kærlighed: Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.
Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Rejsen går over stok og sten ned gennem Jylland over Fyn og forbi Tersløsegaard på Vestsjælland, hvor Anne Sophie får følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen. Den vrisne gamling er såmænd ingen ringere end selveste magister Ludvig Holberg.
Køb bogen HER.
Uddrag fra bogen
Læs uddrag fra romanen Engelshjerte HER.
Om Anne Sophie Reventlow
Hun var et bonusbarn, tyve år yngre end sine halvsøskende, barn af sin fars purunge trofæhustru. Og da hun mistede sin far, flyttede hun til Clausholm ved Randers med sin mor.
Ved et tilfælde traf hun i 1711 den enevældige konge, Frederik den Fjerde, som havde forladt København – der skulle intet mindre end en pestepidemi til at føre ham til Midtjylland. Det var kærlighed ved første blik. Og Anne Sophies mor låste hende inde for at undgå, at datteren blev en af kongens elskerinder.
Anne Sophie flygtede, og kongen giftede sig med hende ”til venstre hånd”, en betegnelse som ikke findes i nogen lov, og som jo er rendyrket bigami. Hun gjorde ham faktisk monogam. Og han flyttede ud af slottet, boede sammen med sin ”kone” Anne Sophie og tog fint tøj på hver morgen og gik over på slottet og lavede sit arbejde.
Da hans dronning døde, spildte han ikke tiden, men giftede sig straks rigtigt med Anne Sophie og gjorde hende til dronning. Deres ægteskab var ekstremt lykkeligt, men også barnløst på den ondeste måde: de fik mange børn, som enten var dødfødte eller døde som ganske små. Og som nutidens barnløse par leder efter fejl, de har begået, og som kan være skyld i ulykken, fandt han og Anne Sophie frem til, at de måtte have syndet ved deres samliv. De gled begge ind i den strenge fundamentalistiske pietisme.
Frederik døde ung, kun ca. 60 år gammel, og hans søn forviste Anne Sophie til netop Clausholm, hvor hun gled ind i en ægte sorg-psykose, der varede hendes liv ud.
Pressen skrev
»Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«
– May Schack, Politiken
»God historisk underholdning.«
**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende
»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«
– Ulrik Langen, Weekendavisen
