Kongens kvinder

Læs et uddrag fra romanen Kongens kvinder HER.

Christian den Fjerde blev konge som 11-årig ved sin far Frederik den Andens død i 1588. Blev først myndig og kronet i 1596. Året efter giftede han sig med Anna Cathrine af Brandenburg og fik seks børn med hende. Hun døde i 1612, og i 1615 indgik han »papirløst« ægteskab med den 17-årige Kirsten Munk, datter af landets rigeste adelskvinde, Ellen Marsvin. I ægteskabet fødtes 12 børn, blandt dem Leonora Christina i 1621.

 

Kongen insisterede på at involvere sig (og landet) i Trediveårskrigen og tabte. Under opholdet i Tyskland traf Kirsten Munk en tysk officer og forelskede sig. Samlivet med kongen ophørte. Nederlaget medførte invasion og plyndringer i Danmark. Kirsten Munk forlod definitivt sin mand i 1630 og flyttede til Boller Gods ved Horsens. Hun og kongen genså ikke siden hinanden. Lige til sin død i 1648 førte han krig mod hende ved hjælp af breve og anklager.

 

Den kvinde, med hvem han kom til at leve længst sammen med, var Kirsten Munks kammerpige Vibeke Kruse, som fulgte ham fra 1629 til 1648. Christian efterlod sig en massiv gæld, et kompromitteret kongedømme – og en perlerække af bygningsværker og nye byer.

Ellen Marsvin fødtes i 1572. Hun mistede tidligt sin far, og som 17-årig blev hun gift med den brutale lensmand Ludvig Munk, der dog tilbragte det meste af sin tid i Norge. I 1597 fik hun en ny godsskriver, Otte Knudsen fra Odense. Året efter fødte hun sit eneste barn, datteren Kirsten Munk.

 

I 1602 døde Ludvig Munk, og Ellens karriere som godssamler tog fart. Fem år efter giftede hun sig med lensmanden Knud Rud. I sit første ægteskab havde hun levet i Nordjylland, nu blev hun valgfynbo. Hun købte i 1616 Ulfeldtsholm og ombyggede gården til en pragtfuld residens, som hun omdøbte til Ellensborg. Og i 1620 udnævnte kongen hende til lensmand. Da havde hun allerede i fem år været kongens uofficielle svigermor: Han var blevet »staldbroder« med hendes datter, Kirsten.

 

Kongens børn med Kirsten blev opdraget hos fru Ellen. Efter Kirstens brud med kongen blev Ellen i 1639 frataget sin værdighed som kongelig lensmand. Hun overlevede kun kongen med et år og døde i 1649, hvorefter hun blev bisat i Nørre Broby Kirke mellem sine to mænd.

Kirsten Munk fødtes i 1598, og i 1615 blev hun »papirløst« gift med Christian den Fjerde. De fik 12 børn sammen. I 1626 mødte hun – under sin mands involvering i Trediveårskrigen i Tyskland – officeren Otto Ludwig von Salm, kendt som Rhingreven, og forelskede sig. Det sidste af hendes børn, Dorothea Elisebeth, nægtede kongen at anerkende som sin datter og betegnede hende som »den kasserede frøken«.

 

I 1628 afbrød Kirsten samlivet med kongen. I 1630 forlod hun mand og børn og slog sig ned på Boller Gods ved Horsens. I 1634 døde Rhingreven. Kirsten kæmpede i årevis mod kongens anklager og fik omsider opbygget et forhold til de børn, som var blevet taget fra hende, da de var små, og overdraget til hendes mor. Først efter kongens død kom Kirsten igen til København, og da hendes mor døde i 1649, arvede hun de enorme rigdomme.

Vibeke Kruse fødtes omkring år 1600 som Wiebke Kruse, formentlig i byen Krempe i Holsten. Som barn kom hun i tjeneste i huset hos Ellen Marsvin, og derefter blev hun kammerpige hos Kirsten Munk.

 

I 1629 fyrede Kirsten Munk alle sine ansatte, hvorefter Vibeke vendte tilbage til fru Ellen, der havde opdaget kongens interesse for den unge kvinde. Vibeke og kongen indledte et samliv, som skulle komme til at vare til hans død: Vibeke overtog simpelthen Kirstens lejlighed på Frederiksborg. Hun og kongen fik to børn sammen, som begge fik efternavnet Gyldenløve. Kongen tildelte hende huse, pension og endda et gods i Holsten, og deres datter blev gift med adelsmanden Claus Ahlefeldt.

 

Vibeke Kruse fulgte kongen under søslaget på Kolberger Heide og modtog fra ham ørehængere med rester af de kugler, som havde ramt ham. Hun overlevede kun kongen i kort tid og blev begravet i en umærket gravplads for fattige nær Nørreport.

»Maria Helleberg skriver så levende i sin seneste historiske roman, at man kan høre Christian IV’s fjerpen kradse hen over papiret. […] Som få formår Maria Helleberg at gabe over både den personlige historie og de store linjer i en fantastisk spændende tid.«
****** – Claus Chr. Koch, Fyens Stiftstidende

 

***** – Julia Lahme, Femina

 

»Det er et af dansk histories store dramaer, der her foldes ud i episk form, anekdotefyldt, spændingsladet og levende.«
**** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

 

»Bogens blik på kvinderne er kraftfuldt og viser vilje og evne til at leve sig ind i deres situation.«
**** – Eva Pohl, Berlingske

 

»Det kan godt være, at hovedpersonerne hentes fra historiens Se & Hør, men de udsættes altid for en intimisering og også en intimidering, stedt, som de tvinges til at være, i kroppe og klima, kostumer (og parykker) og kamre, i korporlig, kreperlig hverdag, minutiøst sanset og ihærdigt iagttaget. […] I mangel på snobbede litteraturpriser burde Maria Helleberg i det mindste blive slået til rigtig ridder for sin fiktions-ridderlighed over for alle tiders kongelige reality-stjerner.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

 

»Kærlighedens og lidenskabernes spil bag hoffets kulisser er spændende læsning.«
– John Jensen, Familie Journalen